Guide: Her får du god mad og en helt særlig atmosfære

Guide: Her får du god mad og en helt særlig atmosfære

Elsker du mad, så er der ikke noget bedre end at tage ud at spise og få nogle nye spændende madoplevelser. I denne guide kan du blive klogere på, hvorfor du bør besøge Admiral Hotel i København.

Admiral Hotel er ét af de mest moderne og karakteristiske hoteller i København. Beliggenheden er fantastisk, og den maritime stemning gør noget helt særligt ved oplevelsen. Hotellets restaurant, SALT, er én af grundene til, at hotellet er så populært blandt folk, som går op i gastronomi og unikke madoplevelser.

 

Klassisk nordisk gastronomi

Når du spiser på Admiral Hotels restaurant, SALT, får du klassisk nordisk gastronomi kombineret med innovative smagskombinationer. Maden er skabt ud fra et traditionelt fundament, hvor der er kælet for detaljerne, og moderne teknikker er med til at forfine smagsoplevelsen.

Restauranten er det oplagte spisested for dig, som ikke kan få nok af den moderne danske mad og som gerne vil have en helt særlig oplevelse ud af det at spise ude. På denne restaurant får du nemlig ikke kun god mad. Du får lækre anretninger, der ikke kun forkæler dine smagsløg, men også er en fryd for øjet. Desuden er restaurantens og hotellets service i top, og du vil opleve en afslappet og hyggelig atmosfære. Alt sammen vigtige elementer, når du skal have en god madoplevelse ude.

På SALT kan du både spise frokost og aftensmad. Begge menukort bliver jævnligt opdateret, så der altid er nye spændende og lækre retter at vælge mellem. Til frokost kan du blandt andet få restaurantens luksus smørrebrød, dampede blåmuslinger, gammeldags sild samt lækre oste og desserter. Til aften byder menuen blandt andet på forskellige fiskeretter, tatar af okse, lækre bøffer samt udvalgte franske oste og skønne desserter.

 

Maritim hygge

Admiral Hotel er centralt beliggende i København med en unik udsigt over Københavns Havn. Fra hotellet er der både adgang til det moderne storbyliv og den hyggelige havnefront, som skaber en helt særlig stemning, der gør hotellet meget unikt.

På grund af beliggenheden tilbyder Admiral Hotel flere forskellige hyggelige sejlture i forbindelse med dit arrangement på hotellet. Her kan du invitere dine gæster med på en kanalrundfart gennem Københavns kanaler, inden I skal nyde en udsøgt festmiddag.


(Foto: Admiral Hotel)

En anden mulighed for at nyde den maritime stemning er ved at tage ombord på et historisk sejlskib, som du kan hoppe på lige ude foran hotellet. Under sejladsen fortæller besætningen mere om det fascinerende historiske sejlskib, som blandt andet sejler forbi Skuespillerhuset, Den Sorte Diamant, Operaen, Christiansborg og Nyhavn.

 

Tag en overnatning med

Når du besøger restauranten hos Admiral Hotel, er du ikke kun garanteret enestående smagsoplevelser, du har samtidig muligheden for at fuldende dagen eller aftenen ved at tage en dejlig overnatning med.

En overnatning på Admiral Hotel i København er en oplevelse i sig selv. Hotelværelserne er nogle af de mest unikke værelser i København i en hyggelig maritim og eksklusiv stil. Vandet, havnen og himlen påvirker udsigten og lyset på hotelværelserne og skaber en helt fantastisk maritim stemning, der emmer af liv og glæde.

Er du til nordisk gastronomi og en hyggelig maritim stemning, bør du derfor tage et smut forbi Admiral Hotel. Både restauranten og hotellet er uden tvivl et besøg værd, og du er garanteret en madoplevelse, du sent vil glemme.

Tag på et gourmetophold med udsøgte smagsoplevelser

Tag på et gourmetophold med udsøgte smagsoplevelser

Trænger du til lidt ekstra forkælelse i form af lækre madoplevelser og afslapning? Så gør du dig selv en tjeneste ved at booke et gourmetophold på Tambohus Kro, der er beliggende i smukke omgivelser nær Limfjorden

Der er ikke noget bedre end at tage på et lækkert weekendophold med dem, man holder af. Væk fra hverdagens stress og jag og hen til rolige omgivelser, hvor du kan komme helt ned i gear og få smags- og sanseoplevelser ud over det sædvanlige.

Hvis du er en af dem, som bare ikke kan få nok af lækre madoplevelser, hvorfor så ikke vælge et ophold, hvor du i den grad får forkælet dine smagsløg. På Tambohus Kro er du garanteret et gourmetophold med udsøgte smagsoplevelser i de mest fantastiske omgivelser. Her får du en oplevelse, hvor der både er fokus på mad, afslapning og hygge.

Nyd en gourmetmiddag ved Limfjorden i Vestjylland
Booker du et gourmetophold på Tambohus Kro, er du garanteret en hyggelig weekend i forkælelsens tegn. Kroens dygtige kokke pirrer dine smagsløg med den lækreste 3-retters gourmetmiddag sammensat af sæsonens bedste råvarer. De fleste af råvarerne er lokale og kommer fra Venø, Klosterheden, Thy og Limfjordslandet.

Du kan roligt tage plads i restauranten og nyde gourmetmiddagen, mens du lader blikket glide ud over Limfjorden. Fra restauranten er der den smukkeste udsigt, der kun gør oplevelsen endnu bedre. Den hyggelig og charmerende atmosfære sørger for, at det bliver en madoplevelse, du sent vil glemme.

Udover den lækre gourmetmiddag inkluderer opholdet på Tambohus Kro naturligvis også overnatning i et hyggeligt dobbeltværelse samt en skøn morgenmadsbuffet.

Kom helt ned i gear
Når du skal af sted på et kroophold, er det med at benytte lejligheden til at komme helt ned i gear og få slappet godt af. Der er ingen madpakker, der skal smøres, der skal ikke handles ind, og du skal ikke bruge en masse tid på at lave mad selv. På Tambohus Kro er der sørget for det hele, og du kan derfor bruge tiden på en wellnessbehandling, gå en lang tur eller bare sidde og nyde roen og den gode udsigt.

Tambohus

(Foto: Tambohus Kro)

Omgivelserne omkring Tambohus Kro byder i den grad op til at tilbringe en masse tid ude i naturen. Kroen har nemlig en helt unik placering i et sandt naturparadis med fred og ro kun et stenkast fra Limfjorden. Her er der skønt at gå en lang tur inden den gode 3-retters gourmetmiddag eller blot gå en tur ned til vandet og nyde stilheden.

Vil du også gerne ud at opleve lokalområdet, kan du blandt andet tage hen til Nationalparken i Thy, Vesterhavet, Hjerl Hede, Struer Museum og Thyholm Egnsmuseum. Her har du rig mulighed for at opleve lokalområdet og samtidig nyde den smukke danske natur.

Uanset hvordan du foretrækker et weekendophold væk fra den travle hverdag, går du ikke galt i byen ved at vælge gourmetopholdet på Tambohus Kro. Det gælder især på grund af kroens restaurant, der virkelig forstår at give gæsterne unikke smagsoplevelser og mad af en høj kvalitet – uanset om det er i det salte eller det søde køkken.

Cookies med blåbær og chokolade

Cookies med blåbær og chokolade

Hvis man følger med i en del madblogs, så har man måske hørt om Madblogger Udfordringen. Det er dygtige Nada fra http://lacucinanada.com/ der står bag udfordringen. Vi valgte at deltage, da det er et virkelig godt initiativ og så fordi at det bare er sjovt!

I korte træk gik udfordringen ud på, at hver i sær fik uddelt en anden blog, hvor vi så skulle finde en opskrift som vi ville fortolke. Der var rimelig frie tøjler, men den oprindelige opskrift skulle selvfølgelig være at genkende i vores egne fortolkninger.

Diverse madbloggere fik hver uddelt en anden blog vi skulle finde en opskrift fra, som vi kunne fortolke på.

Vi valgte at fortolke en cookie med bær.

Ingredienser:

50 gr. hakkede hasselnødder

100 gr. blødt smør

75 gr. rørsukker

100 gr. brun farin

1 æg

30 gr. grove havregryn

50 gr. blåbær

125 gr. mel

1 tsk. bagepulver

1/2 tsk. kanel

100 gr. orangechokolade

Sådan gør du:

Pisk smør og begge slags sukker sammen, til massen bliver lys. Herefter pisker du ægget let og bland med sukkermassen. Bland blåbær, havregryn, hakkede hasselnødder og hakket chokolade, og vend det i massen. Sigt mel, bagepulver og kanel sammen, og bland i massen til det bliver en fast dej.

Tril kugler på størrelse med en valnød, og placér dem på en bageplade. Tryk dem flade og bag dem i 8-10 minutter ved 190 grader.

Lad kagerne køle godt af efter de har været i ovnen, så de bliver hårde. Velbekomme!

Julemacarons

Julemacarons

Hos Sukkerhjerte kan godt lide at lave macarons. Vi kan lide at pynte dem, og ikke mindst at spise dem. Så hvorfor ikke lave en juleversion af den franske mandelkage? Vi har fyldt disse macarons med chokolade ganache. Hvis du ønsker at lave en mere julet variant, kan du for eksempel tilføje en teskefuld kanel eller et par teskefulde lakridspulver.

Ingredienser

Ca. 60 stk / 30 sammenlagte macarons

Macarons:

100 gr + 20 gr sukker

½ dl vand

2×1 æggehvide

100 gr mandelmel

150 gr flormelis

Chokoladeganache:

200 gr 70% mørk chokolade

3 dl fløde

40 gr honning

evt. 1 tsk kanel / 2 tsk lakridspulver for ekstra smag

Pynt:

Forsøg at find på noget selv. Der er mange måder at gøre det ”julet” på. Vi prøver at lave en snemand med følgende ingredienser:

Krymmel

Glasur

Sådan gør du

Macarons:

Pisk 20 gram sukker med 1 æggehvide, til det bliver en hvid luftig marengs, der danner bløde toppe. Brug gerne en røremaskine, det gør arbejdet meget lettere. Kom vand og 100 gram sukker i en kasserolle, og lad siruppen koge indtil den når 118 grader. Imens røremaskinen kører på fuld blæs, hældes den varme sirup i, i en tynd stråle. Marengsen bliver meget varm og “vokser” i skålen. Lad marengsen køre indtil den er næsten kold. Sigt flormelis og mandelmel sammen i en skål. Tilsæt 1 æggehvide mere og rør det sammen. Massen får en konsistens som marcipan. Når marengsen er pisket næsten helt kold, blandes den i “marcipanmassen” lidt ad gangen, indtil det hele er godt blandet sammen og dejen er flot blank. Kom dejen i en sprøjtepose med en glat tyl. Vi anbefaler at man ikke bruger en tyl der har en åbning på over 1 cm, for så bliver det svært at styre.

Sprøjt ca. 60 macarons ud og bag dem i 12-15 minutter i en forvarmet ovn på 150 grader.

Chokoladeganache:

Hak og smelt din chokolade over vandbad eller i mikroovnen. Bring din fløde og honning i kog. Hæld 1/3 del af din fløde over chokoladen, og rør kraftigt med et piskeris. Gentag dette to gange mere, og rør til massen er blank og homogen. Tilsæt salt undervejs. Kom ganachen i en bøtte, læg husholdningsfilm ned over, og stil den på køl i ca. 4 timer og gerne til dagen efter.

Sammensætning

Tag chokoladeganachen ud af køleskabet, ca. ½ time før du skal bruge den. Rør godt rundt i den, så den bliver lidt blødere og kom den i en sprøjtepose med en glat tyl.

Sprøjt en passende mængde på den ene halvdel og læg den sammen med den anden halvdel.

Hæld din glasur ovenpå dine macarons, og pynt dem med krymmel. Prøv at se, om du kan ”tegne” noget med dit krymmel, f.eks. et ansigt.

Macarons er bedst når de har fået lov til at stå og trække på køl i et døgns tid, så fugten fra ganachen trænger ud i de sprøde macarons og gør dem dejlig bløde.

Har du fået smag for at lave macarons, så prøv også vores opskrift på macarons med citronfyld.

Ultimativ Chokoladekage

Ultimativ Chokoladekage

Vi har tidligere været deltager i Madblogger Udfordringen, der er startet af den dygtige madblogger Nada fra http://lacucinanada.com/

Læs meget mere om udfordringen her: http://madbloggerudfordringen.dk/madblogger-udfordringen-2/

Vi skulle lave en opskrift til den norske blog Baker for moro http://bakegleder-camilla.blogspot.dk/, der drives af Camilla. Bloggen er fyldt med lækre kager og i sær cupcakes, lader til at have en stor plads i Camillas bagerhjerte.

Det blev en rigtig lækker og saftig chokoladekage med et ekstra spark i, lagt sammen med en fyldig ganache og overtrukket med en flydende ganache, der giver en flot og blank finish.

Vi valgte at lave chokoladekagen med kakao, da de to slags ganache i forvejen giver en meget fyldig og rig chokoladesmag.

Kagen bliver serveret med både flødeskum og en fed cremefraiche, rørt op med lidt sukker og vanilje. Cremefraichen vandt over flødeskummet, da den syrlige smag fungerer rigtig godt sammen med den fyldige chokoladesmag.

Kagen er nem at gå til og giver et rigtig flot resultat uden de helt store anstrengelser.

Ingredienser

Chokoladekage:

150 gr. blødt smør

300 gr. sukker

3 æg

Kornene fra 1 vanilje stang

50 gr. usødet kakao

1½ dl. varm stærk kaffe

1 dl. fløde

210 gr. hvedemel

1 tsk. bagepulver

½ tsk. salt

1 tsk. stødt chili pulver

Chokoladeganache:

200 gr. 70% chokolade

3 dl. piskefløde

40 gr. honning

Flydende chokoladeganache

130 gr. 70% chokolade

2½ dl. piskefløde

60 gr. honning

60 gr. blødt smør i tern

 

Sådan gør du

Chokoladekage:

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft. Beklæd bundene i to springforme med bagepapir. Sigt kakao og bland med den varme kaffe. Kog fløden op, rør sammen med kakaoblandingen, og lad den køle lidt af.

Sigt mel, bagepulver, salt og chili sammen i en skål.

Pisk smør, sukker og vanilje sammen til det er lyst og luftigt. Tilsæt ét æg ad gangen og pisk til de er godt indarbejdet.

Rør kakaoblandingen sammen med smørblandingen og vend melblandingen i.

Fordel dejen i de to springforme og bag dem i 20-25 minutter. Test om kagerne er færdige, ved at stikke en kødnål eller en lille kniv ned i midten af kagen. Er den ren og fri for dej, så er kagen færdig.

Chokoladeganache:

Kog fløden og honningen op.

Pisk chokoladen og 1/3 honning/fløden sammen ad gangen. Når det hele er pisket sammen, kommes det i en mindre skål, læg et stykke husholdningsfilm helt ned over overfladen og stil den på køl, gerne 4-6 timer. Ganachen kan med fordel laves dagen i forvejen.

Ganachen er klar til at blive brugt, når den er smørbar.

Flydende chokoladeganache

Smelt chokoladen over vandbad.

Kog fløden og honningen op.

Pisk chokoladen og 1/3 honning/fløden sammen ad gangen.

Når blandingen har en temperatur på ca. 40 grader, tilsættes smørret og det røres forsigtigt sammen.

Hvis der er mange luftbobler i ganachen efter smørret et rørt i, kan man lige hælde den igennem en si eller bruge en stavblender til at forfine ganachen.

Den flydende ganache skal bruges umiddelbart efter den er lavet, så man kan derfor ikke lave den på forhånd.

Opbygning

Læg de to chokoladekager sammen med et ca. 1 cm højt lag ganache. Fordel resten af ganachen ovenpå kagen.

Sæt kagen på køl i mindst 3 timer (kagen kan også sagtens laves dagen i forvejen og stå på køl natten over), således ganachen stivner, og kagen bliver til at have med at gøre når den skal overtrækkes.

Med en paletkniv skrabes ganachen glat, så kagen har så rene og lige flader som muligt. Stil derefter kagen på køl igen.

For at få et flot og blankt overtræk, kræves det at kagen er kold.

Lav overtrækket og tag derefter kagen direkte fra køl. Stil den på en tallerken der er lidt mindre end kagen.

Held alt overtræksganachen ned over kagen, og lad den løbe ned at siderne. Efter et par minutter når ganachen har sar sat sig lidt, kan man med en paletkniv lige skrabe kanten ved bunden fri, og derefter flytte kagen over på et fad.

Lad nu kagen stå ved stuetemperatur indtil den skal serveres.

Velbekomme!