på sukkerhjerte.dk finder du opskrifter til den store bagedyst, her er alt fra macarons med chokolade fyld og hvid chokolade creme og bær til cupcakes med alt fra hindbær til smørcreme, her er inspiration fra Mette Blomsterberg og Claus Meyer og masser af giveaways
   
 
Opskrifter    Cupcakes    Blog    Galleri    Om sukkerhjerte    Kontakt 
 

 
Del opskriften på Google+





 

Sarah Bernhardt Petit four à la Blomsterberg
Oprettet af Sukkerhjerte den 26-03-2014



Da jeg var i København på kage-inspirations-tur i fredags, var vi selvfølgelig forbi Mette Blomsterberg´s butik i Grønnegade.

Her købte min søde mor 6 små petit four og de smagte som en drøm! Kagerne var lavet som små Sarah Bernhardt kager, med lys og mørk chokolade.

Jeg var som sagt helt vildt med den lille kage, så jeg har nu prøvet at gengive den på bedste vis.

Opskriften har jeg fundet på metteblomsterberg.dk



Ingredienser:
½ portion giver 15 petit four

Trøffelcreme:

2 bl husblas

3 dl piskefløde

200 g god mørk chokolade 64%


Kransekagemasse:

150 g sukker (gerne rørsukker)

70 g æggehvider

350 g ren rå marcipan


Overtræk:

250 gr. god mørk chokolade


Sådan gør du:
Trøffelcreme:

Læg husblassen i koldt vand i ½ time.

Varm fløden op til kogepunktet.

Hak chokoladen fint og kom i en skål.

Held halvdelen af fløden over og rør rundt til det meste af chokoladen er smeltet. Held resten af fløden i, og rør til chokoladen er helt blank og smeltet.

Vrid husblassen for vand og kom den direkte op i chokolade/fløden og rør rundt.

Læg husholdningsfilm helt ned oven på chokoladecremen og stil den på køl i mindst 4 timer og gerne til næste dag.


Kransekagemasse:

Rør sukker og æggehvide sammen og lad det stå og trække i en ½ time, så sukkeret opløses.

Bræk marcipanen i små stykker og rør i sukkermassen, så det bliver til en lind kransekagemasse.

Kom kransekagemassen i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjt dem ud i små bunde.

Jeg lavede en halv portion af denne opskrift og lavede dem som små petit four. Det fik jeg 15 stk. ud af.

Bag dem i ca.10 minutter ved 190 grader eller til de er pænt gyldne og sprøde på toppen, alt afhængig af hvor hårdt din ovn bager.

Et godt trick er at sætte en ekstra bageplade under, så de ikke bliver branket i bunden.

Jeg putter altid mine kransekager en tur i fryseren, det gør dem lækre seje og mindre krummet, men det er ikke obligatorisk.


Opbygning:

Når bundene er kølet af, skal der Sarah Bernhardt creme på.

Cremen der er kølet helt af, piskes let op så den bliver luftig og lækker. Pas på med ikke at piske for lang tid, så skiller den og bliver grynet.

Kom cremen i en sprøjtepose med en glat/rund tyl og sprøjt små bomber på kransekage bundene.

Sæt kagerne på køl igen i et par timer, så cremen sætter sig.


Overtræk:

Jeg er lidt en klovn til det med temperering af chokolade, men jeg har fundet en måde, hvor det virker bedst for mig.

Først smelter jeg 1/3 del af chokoladen over vandbad og her er det altså vigtigt at der ikke kommer hverken vand eller damp i chokoladen, for så er det ødelagt.

Når jeg har taget den smeltede chokolade af vandbadet, tager jeg 1/3 del mere af chokoladen og smelter sammen med. Til sidst tager jeg det sidste af chokoladen og smelter i.

De to sidste dele af chokoladen, smeltes altså kun ved hjælp af den i forvejen varme chokolade og når derved en god temperatur der er nem at arbejde med og som for mig, giver et godt knæk når den er størknet.

De små Sarah Bernhardt kager overtrækkes med den tempererede chokolade og pyntes efter lyst. Jeg pyntede mine med hhv. frysetørrede hindbær, usaltede pistacier og kakaonibs.







Noter:
Mine små Sarah Bernhardt kager, ser jo ikke perfekte ud, men det synes jeg egentlig ikke gør noget... Det er nogle små søde bomber og de smager rigtig dejlige og de kræver ikke det helt store udstyrsstykke!

Har du lyst til en alternativ petit four? Så se lige disse små mini hindbær flødebollekys!Du finder dem lige her: sukkerhjerte.dk


Tags:
sarah bernhardt, blomsterberg, chokolade, kransekage, hjemmelavede sarah bernhardt, mette blomsterberg



Andre opskrifter:
 
  
  
 
 
 
på sukkerhjerte.dk finder du opskrifter til den store bagedyst, her er alt fra macarons med chokolade fyld og hvid chokolade creme og bær til cupcakes med alt fra hindbær til smørcreme, her er inspiration fra Mette Blomsterberg og Claus Meyer og masser af giveaways